Godt nytår 2015/2016

Kære medlemmer, sponsorer og samarbejdspartnere,

Ikast-Brande eSport vil gerne takke alle for et udviklingsrigt år i 2015.

Igennem 2015 er der sket rigtig meget, og nogle af højdepunkterne er mere aktivitet, stigende medlemstal og ny samt aktiv bestyrelse.
Vores CS:GO afdelig er vokset og vi har afhold boot camps, og bl.a. deltaget til NPF#16 i oktober, hvor vi stillede op med fire CS:GO hold, hvor det der klarede sig bedst, blev slået ud i 8. delsfinalen, mens vores to Battlefield 4 hold, tog hhv. første og anden pladsen.
Desuden er vi i 2015, blevet en folkeoplysende forening og i 2016 kan vi se frem til nye lokaler, så vi har et fysisk sted at være.
Vi har også oplevet stor opbakning fra vore sponsorer og samarbejdspartnere og det er vi rigtig glade for! Desuden har der omvendt også været rigtig meget ros og god omtale fra medlemmerne omkring samarbejdet!
Vi har selvfølgelig flere planer for 2016, hvor vi vil præsentere en ny Academy- og Eliteafdeling. Allerede i januar har vi et arrangement i samarbejde med Ikast-Brande Bibliotek, som er et gaming event med træning og turnering for børn i alderen 8 – 15 år.
Der er også planer og tre LAN events i løbet af 2016, samt en masse boot camps, så der er rigtig meget at se frem til i det nye år!

Sponsorer og samarbejdspartnere kan se frem til at modtage en årsrapport for 2015, sidst i februar måned.

Tak for i år og på gensyn i 2016!

//Bestyrelsen, Ikast-Brande eSport

godt-nytår-2016