Gamere og atleter under samme fane!

ibes-news

Nu er der nye muligheder for e-sport i Danmark! Dansk Atletik Forbund har netop indgået en revolutionerende aftale med eSport Danmark!

eSport Danmark (ESD) er nemlig blevet optaget som associeret medlem i Dansk Atletik Forbund (DAF). Det er første gang, at gaming og idræt indgår i et samarbejde på dette plan, så det bliver spændende at se, hvad det fører til.

Aftalen har dog allerede affødt ét resultat: eSport bliver en særskilt disciplin i næste års Skole OL. Dermed sidestilles e-sport altså på sin vis med atletiske discipliner som længdespring, boldkast og 100 meter løb, som er nogle af de nuværende discipliner i Skole OL.

DAF har bedrevet organisationsarbejde i over 100 år, så på den front kan ESD og de lokale foreninger, der er medlem af ESD (som Ikast-Brande eSport er) lære meget af DAF. Aftalen vil føre værdifuld udveksling af viden, sparring og idéudvikling med sig.

Der skal løftes i flok. På den måde kan e-sport blive styrket i Danmark. Formanden for ESD udtaler:

“Vi kan alle arbejde mere ihærdigt med at skabe det foreningsdanmark, som skal bære vores e-sportskultur til det næste niveau. Skabe den kritiske masse af gode gamere, så vi kan få masser af professionelle gamere som er opfostret i vores foreninger.”

ESD’s formål er at udbrede, fremme og udvikle dansk e-sport både på nationalt og internationalt plan. ESD bidrager bl.a. til stiftelsen af klubber rundt omkring i hele landet og arbejder for at gøre det nemt at engagere sig i e-sport og få mulighed for at blive en del af klubmiljøer og nærdemokrati – også som minoritet. Der arbejdes også med oplysning, uddannelse af og tilsynsføring med bl.a. spillere, trænere og dommere. ESD vil gerne være med til at fremme sociale aktiviteter. Kortere sagt kan man sige, at ESD arbejder for at føre dansk e-sport op på det næste level. Med medlemsskabet i DAF er der taget et vigtigt skridt i at få anerkendt og udbredt kendskabet til e-sport.

Kortere sagt kan man sige, at ESD arbejder for at føre dansk e-sport op på det næste level. Med medlemsskabet i DAF er der taget et vigtigt skridt i at få anerkendt og udbredt kendskabet til e-sport. E-sport er hermed trådt ind på en ny scene.

Har du lyst til at være med til at tage nogle af skridtene lokalt – så meld dig under fanen her i Ikast-Brande eSport!

 

Kilder: Esportsmagasinet, eSport Danmarks Facebookside og Skoleol.tv2.dk