IBeS bider sig fast i Top 4 i League of Sharks

 

LeagueofLegends-2016-Q2

Her i weekenden afholdes League of Sharks, og som en del af tryouts til vores LoL main team har vi et hold med. Indtil videre har de kæmpet sig frem til Top 4.

Vi er i gang med at stable et League of Legends main team på benene. Ud fra ansøgninger og samtaler har vores trænere udtaget 10 spillere til tryouts, hvor de så har syv med i turneringen. Seks af dem har været i kamp, imens den 7. har fungeret som reserve. Det forventes, at main team vil kunne blive præsenteret en gang i næste uge. Til main teamet vil der blive udtaget fem faste spillere og muligvis en reservespiller, der kan træde ind i tilfælde af afbud.

Det er som sagt gået rigtig godt for holdet i turneringen indtil videre. Træner Razmus Kaizensted udtaler:

“Det gik rigtig godt i gruppespillet. Vi vandt alle 3 kampe uden store problemer. Men modstanderne var heller ikke oppe på vores niveau. Det eneste hold der kunne true os havde vi en solid plan imod, som blev solidt gennemført.”

I 1/8-delsfinalen var modstanderen et hold med spillere, der på papiret matchede vores hold i rank. Den første kamp var tæt, og vores hold var faktisk bagud i starten, men der blev også kørt et setup, der først blev rigtig godt sent i spillet. Træner Razmus Kaizensted fortæller:

“De begik en stor fejl ved at tage en tidlig baron, og vi straffede dem og kørte sejren hjem få minutter efter. Andet game gav vi dem ikke et ben til jorden. Vi kom hurtigt foran og kørte den sikkert hjem uden store problemer.”

Mod Meme team led holdet desværre et nederlag, men de kom stærkt igen i Losers bracket. Vores hold vandt de to næste kampe – hvor der dog var mest udfordring i kamp nr. 2.

“I andet game skulle vi op mod BX3 EK. Et stærkt hold bestående af spillere i blandt andet challenger og master rank. Her spillede drengene en fantastisk kamp, og sikrede sig sejren og en tur videre i turneringen.”

Den næste modstander trak sig og dermed er holdet altså trådt ind i Top 4 med en score på 8-2. Den næste kamp spilles senere i dag. Så hop ind på turneringens egen stream og følg holdet.

League of Sharks – League of Legends Summer 2016 turneringen har en præmiepulje på 21.000 kr. Derudover kan der også vindes en masse forskelligt gear og merchandise så som t-shirts, headsets og mus.

League of Sharks har eksisteret i tre år. Det hele startede som en League of Legends ARAM turnering afholt af Shark Gaming. I år bliver der afholdt 15 turneringer. Med League of Sharks vil folkene bag gerne skabe noget aktivitet for danske gamere. De vil også gerne give mere tilbage til dem der ser kampene.

 

 

Kilde: League of Sharks