Jobopslag – Skribent

ikast-brande-esport-job-skribent

IBeS søger en skribent

Har du en skarp pen og øje for den gode historie? Vil du styrke din profil i en stærk folkeoplysende e-sport forening med performancekultur, og som er i rivende udvikling og vækst?

 

E-sport er i udvikling og vi er med

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en stærk organisation, hvor du bliver en del af en ambitiøs performancekultur med vækst og realiserbare mål. Endelig kommer du til at samarbejde med et uformelt team med ambitiøse kollegaer, der brænder for at gøre en forskel og skabe en endnu stærkere e-sportforening. Desuden får du mulighed for at være med til at udvikle og deltage i projekter med adgang til forskellige arrangementer – også uden for Ikast-Brande eSport.

 

Udfordrende job i et miljø i vækst

Vi ønsker at styrke vores e-sportforening og søger derfor en vaks skribent. Du bliver en del af et stærkt team, hvor der er lagt vægt på teamwork, engagement, innovation og udvikling. I denne stilling vil du indgå i vores marketingteam bestående af fem engagerede kollegaer inkl. dig selv.

 

Fokus på e-sport, nyheder og de gode historier

Marketingteamet udvikler både trykt og digitalt markedsføringsmateriale, og der vil være fokus på branding af os selv, events samt nye og nuværende sponsorer og samarbejdspartnere. Dine primære opgaver bliver at skrive nyhedsbreve, pressemeddelelser, nyheder til hjemmeside, Facebook og Twitter. Send os gerne et par eksempler på dit skrivearbejde.

 

Vi forventer at du:

  • har styr på dansk grammatik og retstavning
  • kan finde ud af at vinkle en historie og sætte den ind i en større sammenhæng
  • tager initiativ samt arbejder målrettet og professionelt
  • er villig til at deltage i offline møder i lokalområdet samt events i hele landet
  • er over 18 år, mobil (mht. transport) og villig til at indgå kontrakt

 

Vi tilbyder:

  • et ambitiøst og professionelt team bestående af kvinder og mænd
  • at du kan være med til at forme e-sport i Danmark
  • medlemskab, herunder bl.a. gratis deltagelse i vores egne LAN-events
  • performancekultur i en sund forening, der er under konstant udvikling og vækst

 

Pt. tilbyder vi frit medlemsskab, men der vil fremadrettet blive mulighed for godtgørelser i form af hardware mm. E-sport er stadig nyt i Danmark og Ikast-Brande eSport er en del af den spirende udvikling af e-sportklubber. Midlerne er derfor ikke mange, men stillingen giver dig mulighed for at få en masse erfaring med at bygge et projekt op fra bunden og arbejde i et tværfagligt team. Derudover vil du få mulighed for at deltage i relevante kurser og uddannelser, som vi betaler.

 

Lyder det interessant?

Har du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte formand Dennis Mechlenburg Sørensen på mail: info@ibes.dk

Send din ansøgning og CV til info@ibes.dk. Skriv “skribent” i emnefeltet. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt!

Ikast-Brande eSport er medlem af eSport Danmark, og vi er en folkeoplysende forening, hvis formål er at skabe, udbrede og fremme interessen for e-sport ved at skabe rammer for et fællesskab, såvel e-sportsligt som kulturelt.
Til sommer får vi lokaler under samme tag som FC Midtjylland.