Jobopslag – Marketingkoordinator

Jobopslag – Marketingkoordinator, tiltrædelse ASAP

Jobopslag – Marketingkoordinator, tiltrædelse ASAP

IBeS søger en marketingkoordinator

Er du en skarp, innovativ og kreativ marketingkoordinator? Vil du styrke din profil i en stærk folkeoplysende e-sport forening med performancekultur, og som er i rivende udvikling og vækst?

 

E-sport er i udvikling og vi er med

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en stærk organisation, hvor du bliver en del af en ambitiøs performancekultur med vækst og realiserbare mål. Endelig kommer du til at samarbejde med et uformelt team med ambitiøse kollegaer, der brænder for at gøre en forskel og skabe en endnu stærkere e-sportforening. Desuden får du mulighed for at være med til at udvikle og deltage i projekter med adgang til forskellige arrangementer – også uden for Ikast-Brande eSport.

 

Udfordrende og kreativt job indenfor marketing

Vi ønsker at styrke vores e-sportforening og søger derfor en kreativ og skarp marketingkoordinator. Du bliver en del af et stærkt team, hvor der er lagt vægt på teamwork, engagement, innovation og udvikling.
I denne stilling vil du indgå i vores marketingteam bestående af fem engagerede kollegaer, inklusive dig selv.

 

Fokus på e-sport, branding og markedsføring

Marketingteamet udvikler både trykt og digitalt markedsføringsmateriale, og der vil være fokus på branding af os selv, events samt nye og nuværende sponsorer og samarbejdspartnere, hvilket vil blive dine primære opgaver.
Kom gerne med input og forslag i din ansøgning til, hvordan du ser, at vi kan brande og markedsføre IBeS.

 

Vi forventer at du:

  • har erfaring med marketing
  • kender til innovation, optimering og udvikling
  • er villig til at deltage i offline møder i lokalområdet samt events i hele landet
  • tager initiativ samt arbejder målrettet og professionelt
  • er over 18 år, mobil (mht. transport) og villig til at indgå kontrakt

 

Vi tilbyder:

  • et ambitiøst og professionelt team bestående af kvinder og mænd
  • at du kan være med til at forme e-sport i Danmark
  • medlemskab, herunder bl.a. gratis deltagelse i vores egne LAN-events
  • performancekultur i en sund forening, der er under konstant udvikling og vækst

 

Pt. tilbyder vi frit medlemsskab, men der vil fremadrettet blive mulighed for godtgørelser i form af hardware mm. E-sport er stadig nyt i Danmark og Ikast-Brande eSport er en del af den spirende udvikling af e-sportklubber. Midlerne er derfor ikke mange, men stillingen giver dig mulighed for at få en masse erfaring med at bygge et projekt op fra bunden og arbejde i et tværfagligt team. Derudover vil du få mulighed for at deltage i relevante kurser og uddannelser, som vi betaler.

 

Lyder det interessant?

Har du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte formand Dennis Mechlenburg Sørensen på mail: info@ibes.dk

Send din ansøgning og CV til info@ibes.dk – Skriv “marketingkoordinator” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt.

 

Ikast-Brande eSport er medlem af eSport Danmark, og vi er en folkeoplysende forening, hvis formål er at skabe, udbrede og fremme interessen for e-sport ved at skabe rammer for et fællesskab, såvel e-sportsligt som kulturelt.

Til sommer får vi lokaler under samme tag som FC Midtjylland.