Ingen jubilæum uden gaming og e-sport

Strøgcenterjubilæum kan fejres i IBeS e-sportlounge

Arkiv: Strøgcenter messen 2017

Arkiv: Strøgcenter messen 2017

I forbindelse med Ikast Strøgcenters 25-års jubilæum de to første weekender i juni stiller Ikast-Brande eSport op med udstyr til en omgang elektroniske udfordringer for alle. Der vil være turneringer i League of Legends, CS:GO og Just Dance. Der vil også være mulighed for at tage et slag FIFA. IBeS medbringer 8 PC’er, 4 konsoller og et par sofaer til de lokale festligheder, så der vil være rig lejlighed til at hygge sig i IBeS’ e-sportlounge uanset platformspræferencer.

Der vil være mulighed for at deltage i følgende konkurrencer:

  • League of Legends 2v2 på EUW. Først til 2kills eller det første tower
    • Tidspunkt: Fredag den 2. og 9. juni kl. 15:00. Maks. 16 hold – tilmelding er først til mølle-princip.
  • CS:GOaim map  Flest rounds efter 10 minutter vinder.
    • Tidspunkt: Lørdag den 3. og 10. juni kl. 11:00. Maks. 16 hold – tilmelding er først til mølle-princip.
  • Just Dance konkurrence. Spiller med flest point vinder – der erklæresén vinder pr uge.

Der vil selvfølgelig også være tid og plads til en omgang hyggelig casual spil i løbet af de to uger, så vi opfordre alle med gaming-gener i fingrene til at kigge forbi IBeS e-sportlounge.

Udover at tilbyde konkurrencer og udfordringer på diverse spil vil der også være mulighed for at møde et andet element af e-sporten: cosplay. Cosplay er en performancekunst, der er en sammentrækning af ordene ”Costume” og ”Roleplaying”, hvor man klæder sig ud som en figur fra populærkulturen. I IBeS e-sportlounge vil man kunne møde Gwan Cosplay aka Emma Mai Petersen  og Amalia Cosplay aka Amalia Clemmensen, der i år skal repræsentere Danmark ved det europæiske mesterskab i cosplay for grupper til European Cosplay Gathering i Paris.

Gwan Cosplay - fotograf Sascha Nielsen

Fotograf: Sascha Nielsen

E-sportloungen vil være åben på følgende tidspunkter:

  • 1. juni kl. 19-22 – Lille stand
  • 2. juni kl. 14-19 – E-sportslounge med konkurrencer og cosplay
  • 3. juni kl. 10-14 – E-sportslounge med konkurrencer og cosplay

samt

  • 9. juni kl. 14-19 – E-sportslounge med konkurrencer
  • 10. juni kl. 10-14 – E-sportslounge med konkurrencer

 

 

Amalia Cosplay - fotograf Julie Rønberg

Fotograf: Julie Rønberg