Esporten rykker ud

Ikast-Brande eSport kippede lystigt med flaget i anledningen af Ikast Strøgcenters 25-års jubilæum – også i anden omgang den 9.-10. juni. Med vores esportslounge var Ikast-Brande eSport indslaget tiltænkt specielt børn og unge.

Esport og gaming behøver ikke foregå i et mørkt lokale. Det kan også foregå i en overdækket gågade. Ikast-Brande eSports esportslounge var således godt besøgt især lørdag, hvor vi havde åbent fra 10-14. Her afholdte vi også 2v2 turnering i CS:GO på aim map. Fire hold stillede op, og der var kamp til stregen. Vinderne fik et gavekort til Dansk Outlet  sponsoreret af vores nyeste sponsor Fix IT.

Der kom dog også mange forbi bare for at hyggespille på de otte opstillede computere såvel som konsollerne. På to af Playstation 4’erne kunne man vise sine skills i FIFA. På den tredje kunne man uddele øretæver i Street Fighter.

På storskærm var der mulighed for at teste sine dance moves i Just Dance. Det var både børn, unge og voksne, der rystede med hofterne, svingede bentøjet og plukkede æbler. Også her fandt vi en ugentlig vinder baseret på highscore på en valgfri sang. Vinderen vil blive kontaktet over mail.

Vi modtog mange nysgerrige blikke og spørgsmål fra de forbipassende, og flere af dem fik en snak med vores frivillige. Nogle syntes, at det var noget underligt noget, men de lyttede alligevel interesserede. Således blev budskabet om Ikast-Brande eSport bredt godt ud i løbet af disse to dage. Den nye formand for Kulturelt Samråd Ikast var også forbi, og han gik derfra med en sjat brochurer, som han ville dele ud til deres næste møde.

Det blev dog ikke kun ved snakken. Der blev faktisk også skrevet fem nye medlemmer op på stedet. Så interessen for foreningen er stødt stigende.

Ikast-Brande eSports bidrag til Strøgcentrets 25-års jubilæum var efter anmodning fra Vores Ikast. Samarbejdet med dem har kørt rigtig fint, og vi ser frem til at lave mere sammen med dem i fremtiden.

 

Vi takker til vores sponsorer og samarbejdspartnere:

 

ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest