Året der gik i IBeS 2017

ibes-nytar

Kære alle medlemmer, frivillige, interessenter, sponsorer og samarbejdspartnere.

Et nyt spændende år i Ikast-Brande eSport er nu ved at være ovre.
Selvom vi kører på 5. år, er dette et af de mest interessante i vores historie. Her kan vi bl.a. nævne etablering af lokalet på Stadion Allé 2a, det stigende medlemsantal, udviklingen og de flotte præstationer.

Efter vi har fået etableret vores lokale og installeret strøm, internet, netværk m.m. er det gået rigtig stærkt. Vi startede 2017 med 15 fysiske medlemmer og i dag er vi på 60 medlemmer. Desuden har vi haft besøg af mange spændende mennesker.

De første instruktører har fået startet på den certificerede esports-instruktør-uddannelse, vi har deltaget i mange spændende aktiviteter. Blandt aktiviteterne kan nævnes vores åbent hus arrangement, Forårsmessen i Strøgcentret i samarbejde med Sportigan Ikast, Edumess hos VIA UC Ikast, eget LAN event, Ikast CUP sammen med Sportigan Ikast, Aktiv sommer for børn i Ikast-Brande Kommune, Strøgcentrets 25-års jubilæum, Ikast-Brande Kommunes Kåringer, Kulturnat, esportsforløb for Klovborg Friskole, en fantastisk juleafslutning og meget mere!

De største præstationer blev udført af vores Battlefield hold samt vores tre Hearthstone spillere, Danni, Christian og Nikolaj. Danni sikrede sig en flot 2. plads til NPH#5, Christian kom i top 5 til DM og var med i slutspillet i den danske kvalifikation til WESG hvor han blev nummer 3, og til sidst vandt Nikolaj den danske kvalifikation til WESG i Barcelona, hvor han sikrede sig en plads til det store finale spil i Kina til marts i 2018.

I Esportsligaen har vi tre hold med – Et CS:GO hold samt to LoL hold. Ligaen starter først rigtig op i 2018. Indtil videre har de spillet placeringsspil.

Udover aktiviteterne i foreningen for medlemmer, vil vi gerne være med til at gøre en synlig forskel for samfundet – Børn og unge med udfordringer, diagnoser og andre forskelle. Til dem har vi lavet et tilbud i samarbejde med Ikast-Brande Kommune og familiehuset, hvor børnene først og fremmest kan få et social forhold med hinanden samt at dyrke deres fælles interesse; gaming og esport. I 2018 starter vi et nyt tiltag, med esportsforløb for folkeskolerne. Ikast Østre Skole er den første skole, der har et forløb fra januar til april.

I 2017 har vi også fået nogle nye samarbejdspartnere. Her kan vi nævne ISI, Fiks IT, dit skiltefirma, Royal Unibrew samt PlayGames.dk. Vi er fortsat i dialog med flere, så der er god udsigt til endnu flere i 2018.

Her til sidst vil vi her i foreningen gerne takke alle medlemme, forældre, frivillige, sponsorer, samarbejdspartnere og interessenter, for al den opbakning i har givet ud. Vi er kommet langt, og kunne ikke have gjort det uden jer.

På gensyn i 2018.
Ikast-Brande eSport

2017 i billeder:

Nikolaj Høj at WESG in Barcelona Christian-Lau-Henriksen_Dennis-Mechlenburg-Sørensen_Nikolaj-Høj-Nielsen IBeS BF4 NPF17 vinder IBeS BF4 NPF17-4 IBeS BF4 NPF17-2 ibes-ikast-cup-2017 ibes-ikast-cup-2017 ibes-ikast-cup-2017 ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest ibes til 25års jubiløumsfest Certificeret e-sportsinstruktør-uddannelse IBeS Casting team – Camilla, Katrine & Dennis