Flot IBeS-repræsentation til NPH 2017

IBeS havde fornøjelsen af at følge 10 af vores medlemmer i løbet af weekendens NPH som deltagere i de forskellige turneringer. Desværre valgte nogle IBeS at tilmelde sig individuelt, og ikke via vores fælles tilmelding som sørger for, vi sidder samlet.

Vi vil gerne opfordre til at I fremover bruger fælles tilmeldinger – det er meget hyggeligere, når vi sidder samlet, og kan holde hinandens kampånd oppe.

Størst succes fik Daniel ”MajorDanni” Christophersen, som blev nr 2 efter en tæt finale (som endte 3-2) i Hearthstone. Det var en flot præstation, og IBeS vil gerne ønske tillykke.

Der ud over vil vi takke vores caster team, Josefine Hansen, Katrine Stuhr, Camilla Krogsgaard Hellwig og Filip Valentin Holde, som sammen med Dennis Mechlenburg Sørensen, der stod for teknikken, sørgede for i alt 16 timers stream fra turneringen i League of Legends – rigtig godt arbejde.