Ikast-Brande eSport er med i kampen om 2,1 millioner kroner

Med to spillere i semifinalerne i WESG Hearthstone national kvalifikationen, var chancerne gode for at komme videre til den europæiske kvalifikation.

Christian-Lau-Henriksen_Dennis-Mechlenburg-Sørensen_Nikolaj-Høj-Nielsen

Foto: Dennis Mechlenburg Sørensen – Fra venstre ses: Christian Lau Henriksen, Dennis Mechlenburg Sørensen, Nikolaj Høj Nielsen

Fredag den 20. oktober startede de første kvalifikationer til World Electronics Sports Games (WESG) i Hearthstone (HS). Nikolaj Høj Nielsen (Nikolaj_Hoej) og Christian Lau Henriksen (Crilli) fra Ikast-Brande eSport (IBeS) stillede op blandt 26 af de bedste Hearthstone-spillere i Danmark. Både Nikolaj_Hoej og Crilli formåede at slå nogle af de bedste spillere i Danmark og komme i semifinalerne, der kunne følges live på stream (Twitch.tv) lørdag den 21. oktober. Her spillede Crilli første semifinale og kom godt fra start med en 2-0 føring, men en lille fejl var desværre nok til at hans modstander MatTheGraet (#3 til DM) kom igen og vandt 2-3.

ibes-crilli-playing-wesg-hs”Da jeg gik 2-0 tænke jeg at det kunne være fedt at komme til Barcelona. Det eneste jeg tænkte da jeg havde tabt var, at jeg ville ønske jeg bytte et kort ud fra mit Mage deck (Ghastly Conjurer for en extra coldlight oracle)” fortæller en skuffet Crilli.

Nikolaj er videre

Anderledes gik det Nikolaj_Hoej der spillede sin semifinale lige efter. Nikolaj_Hoej fik også en førring på 2-0, men WilliamHS fik udlignet til 2-2, men efter en relativ kort og afgørende kamp, kunne Nikolaj_Hoej sikre sig sejren og vandt 3-2. Det betød at han nu var sikret en plads i den europæiske kvalifikation som finder sted den 22. – 26. november i Barcelona i Spanien. I finalen skulle Nikolaj_Hoej møde MatTheGraet som desværre besejrede Crilli tidligere. Denne kamp gik heldigvis mindre besværligt og Nikolaj_Hoej vandt finalen 3-1 – Og så var der fest hos ikast-Brande eSport på Stadion Allé i Ikast!

ibes-nikolaj-hoej-playing-wesg-hsNikolaj_Hoej udtalte sig efter finalen ”Det er så lækkert at have vundet en tur til Spanien. Dejligt at have marginalerne på ens side i sådan en vigtig semifinale. Jeg beviste at man ikke behøvede de mest populære decks for at konkurrere mod de bedste. I mit tilfælde bragte jeg Piratewarrior, Shaman og Aggrodruid.
Håber på endnu mere succes i Spanien og kæmpe shout-out for Ikast Brande eSport for at heppe og stille lokaler til rådighed. Dejligt at kunne dele sejren med andre.”

ibes-dennis-mechlenburg-sørensen-nikolaj-høj-nielsen

Tilstede under kampene var også en glad formand for Ikast-Brande eSport Dennis Mechlenburg Sørensen, som udtalte sig “Jeg er super stolt over de Hearthstone-spillere vi har. Takket være Nikolajs store arbejdsindsats er vi bestemt også med på HS scenen. Vi er glade for at kan tilbyde dette spil til vores medlemmer og jeg håber selvfølgelig at der er flere som allerede spiller Hearthstone, der får lyst til at melde sig ind og blive en del af dette fantastiske fællesskab. Og ikke mindst et stort tillykke til begge spillere for den flotte præstation og til Nikolaj som nu skal til Barcelona i Spanien til november. Jeg håber at vi kan finde sponsorstøtte så vi kan sende en manager med ham.”

Underdogs

Nikolaj Høj Nielsen er tvillingebror til Frederik Høj Nielsen (Hoej), som er verdens bedste Hearthstone-spiller og lever af det. Omvendt er Christian Lau Henriksen aldrig set på den danske scene før nu, hvor han kom i top 5 til DM og nu top 4 til WESG kvalifikationen. Det samme gælder vores anden spiller i IBeS Danni Daniel Christophersen (MorFar) som spillede sig på en anden plads til det seneste NetParty Herning (NPH). Takket være Nikolaj som træner, er disse to HS-spillere på vej frem og har allerede opnået flotte resultater på blot under et halvt år.

Med de seneste resultater fra League of Legends, Battlefield og Hearthstone er Ikast-Brande for alvor markeret på landkortet. Og kan samtidig give både Ikast-Brande Kommune og virksomheder en masse PR!

Hearthstone er et af de mindre populære computerspil i Danmark, men på verdensplan er det meget større. Til DM var præmiepuljen på 14.250 kr. I WESG er der en samlet præmiepulje på 334.000$ svarende til mere en 2,1 millioner kroner.

Vi takker vores sponsorer og samarbejdspartnere:

ibes-hoej-wesg-hs-results ibes-hoej-wesg-hs-bracket nikolaj_hoej wins semifinal crilli vs matibes-studio-webcam-2 ibes-nikolaj-hoej-crilli