Juleafslutning 2017

Tirsdag den 19. december afholdte vi juleafslutning for alle medlemmer og forældre.

Efter velkomsten som Adrian stod for, var der en time med information for forældrene i Sportscenter Ikast, som Dennis afholdte sammen med Toke. Der er sikkert rigtig mange forældre der ikke vidste helt præcis hvad det handlede om, og at der faktisk er mere i gaming og esport, end blot at spille computer.
Imens sørgede Adrian for at de børn og unge der var mødt op, var underhold med computerspil og Playstations.
Senere kom vi til et af aftenens hovedpunkter, nemlig børn mod forældre i Counter-Strike. Først skulle børnene instruere deres forældre i spillet, hvorefter de dystede mod deres forældre. Der var masser af gode grin og her fik en del af forældrene også øjne op for, hvor meget det faktisk kræver at spille.

Til slut vil vi sige stor tak for den store opbakning – Det var virkelig fedt at se så mange frivillige, børn og unge samt forældre til arrangementet!